7 måder at spotte dropshipping-tøjwebshops

“Wow! Kun 199 kr. for den jakke?” Du kender sikkert følelsen: Pulsen stiger, kreditkortet gløder, og du er ét klik fra det vildeste kup. Men inden du trykker KØB, bør du spørge dig selv, om web­shoppen rent faktisk har varen på lager - eller blot er endnu en dropshipping-butik, der sender din ordre på en omvej halvvejs rundt om kloden.

Siden 2017 har vi på Fashion Online jagtet stil, mode og smarte fund til danske garderober. Vi elsker gode deals, men endnu mere elsker vi gennemsigtighed. Dropshipping behøver ikke være skurkagtigt i sig selv, men alt for ofte betyder det lange leveringstider, tvivlsom kvalitet og bøvl med retur. Resultatet? Et “billigt” køb, der ender med at koste både tid, penge - og tøjkriser.

I denne guide deler vi 7 konkrete måder at afsløre de tøjwebshops, hvor den eneste ting der er hurtig, er checkout-processen. Fra mystiske leveringstider til copy-paste-tekster: Vi viser dig røde flag, ninja-tricks og simple værktøjer, så du kan shoppe med ro i sjælen og fokusere på det vigtigste - stilen.

Er du klar til at blive dropshipping-detektiv? Lad os dykke ned og spotte fælderne, før de fanger dig.

1) Lang leveringstid og uklare returvilkår

Det første - og ofte mest åbenlyse - tegn på, at du er havnet i en dropshipping-butik, er . Når webshoppen ikke selv har varerne på lager i Danmark eller EU, skal de først fragtes fra en tredjepart (typisk Kina), før de når frem til dig. Det efterlader spor i både leverings- og returpolitikken, som du kan spotte:

1. Leveringstider på 10 - 30 hverdage
   Står der linjer som “Forventet levering 12-22 arbejdsdage” eller “Bemærk: Der kan forekomme forsinkelser i højsæsonen”, bør alarmklokken ringe. Danske webshops, der sender fra eget lager, lover typisk 1-3 dage.
2. Vage formuleringer om “internationalt lager”
   Sætninger som “Vi sender direkte fra vores globale partnere” eller “For at holde priserne nede benytter vi udenlandske lagre” er næsten altid kode for dropshipping.
3. Returadresse uden for EU eller “kontakt os før returnering”
   Hvis du skal sende en kjole retur til Shenzhen - og ovenikøbet selv betale fragten - bliver fortrydelsesretten dyr eller urealistisk. Nogle shops skriver, at “retur skal godkendes først”, hvilket strider mod den automatiske 14-dages fortrydelsesret i dansk lov.
4. Told, moms og skjulte gebyrer
   Når pakken kommer fra et land uden for EU, risikerer du at stå med en regning fra PostNord for importmoms og fortoldningsgebyr. Mangler disse omkostninger i købsflowet, kører shoppen ikke efter danske regler.
5. Restocking fee & andre kreative fradrag
   Et “restocking fee” på 15-30 % er et amerikansk fænomen, som danske butikker sjældent bruger. Ser du det, er chancen stor for, at vilkårene blot er kopieret fra en udenlandsk skabelon.

Sådan tester du shoppen på 30 sekunder:

• Scroll til Handelsbetingelser og søg på ordene “arbejdsdage”, “re-stocking” og “international”.
• Findes der et CVR-nummer? - Hvis nej, er returadressen sandsynligvis heller ikke dansk.
• Ligger Om os-siden bag et menupunkt eller kun som pop-up? Mistænkeligt.

Når leveringstiden er dobbelt så lang som i resten af branchen, og returpolitikken er fyldt med gråzoner, er det på tide at overveje, om du i virkeligheden betaler for en skjult tur via pakkefly fra Guangzhou ‑ og om besparelsen er risikoen værd.

2) Genkendelige produktbilleder og copy-paste tekster

Én af de hurtigste måder at afsløre en dropshipping-butik på er at kigge kritisk på deres produktbilleder og beskrivelser. Begge dele er ofte hentet direkte fra den kinesiske grossist eller en international markedsplads - uden nævneværdig tilpasning til et dansk publikum.

Genbrugte eller »generiske« billeder

• Vandmærker & slørede logoer
  Er der svage logo-rester eller et halvt udvisket vandmærke i hjørnet? Det betyder som regel, at billedet stammer fra en leverandørkatalog, ikke en egen fotosession.
• Blank studio-stil uden kontekst
  Et hav af hvide eller neutrale baggrunde, hvor tøjet hænger fladt eller bæres af en anonym model, peger sjældent på et dansk brandshoot.
• Samme model optræder på tværs af shops
  Spotter du den samme kvinde i fem forskellige “brands” - ofte i identisk pose - er alarmklokken næsten selvforklarende.
• Uoverensstemmende farver & detaljer
  Ét billede viser matte knapper, et andet blanke metal-knapper på nøjagtig samme jakke. Det afslører, at de blot har hentet flere leverandørfotos for at fylde galleriet.

Tip: Højreklik på billedet og vælg “Søg efter billede” (eller brug Google Lens / TinEye). Finder du identiske billeder på AliExpress, Temu eller Wish, er sandsynligheden for dropshipping tæt på 100 %.

Copy-paste tekster med maskinoversættelse

1. Overdreven brug af superlativer
   Tekster svømmer i “fantastisk”, “fejlfri kvalitet”, “ultimativ komfort” - men nævner hverken gramvægt, vævning eller certificeringer.
2. Mærkelige formuleringer & direkte fejl
   “Denne trøje gør dig mere mode.” - Klinger det som Google Translate? Så er det sandsynligvis netop dét.
3. Fravær af hårde fakta
   Ingen information om materiale (f.eks. “95 % bomuld, 5 % elastan”), vaskeanvisning eller oprindelsesland. I stedet fokuseres der på “perfekt til enhver lejlighed”.
4. Enslydende beskrivelser across produkter
   To helt forskellige kjoler har stort set samme tekstblok - kun farven er ændret. Det tyder på bulk-import fra en CSV-fil.

Hvis både billeder og beskrivelser lugter af “copy/paste”, kan du roligt antage, at resten af forretningen ikke er bygget på gennemskuelige værdikæder eller forbrugerbeskyttelse. Brug da dit sunde shopping-instinkt og find et mere troværdigt alternativ.

3) Ukonsekvente størrelser og manglede materialeinformation

En af de letteste måder at afsløre en dropshipping-butik på er at kigge nærmere på størrelser og materialebeskrivelser. Fordi disse webshops hverken designer eller fysisk kontrollerer tøjet, gengiver de ofte blot producentens (eller grossistens) information uden at tilpasse den til et europæisk publikum - eller de springer informationen helt over.

• “Asian size” eller “Chinese size” angivet i teksten, evt. efterfulgt af rådet: “Vælg 1-3 størrelser større end normalt”.
• “One size fits most” - især på bodycon-kjoler, jeans eller jakkesæt, hvor det i praksis er umuligt.
• Ulogiske, afrundede måleskemaer (f.eks. alle tal slutter på 0 eller 5) eller mål, der slet ikke matcher EU-størrelserne angivet andetsteds på siden.
• Størrelsesskemaer, der blander enheder: brystmål i tommer, taljemål i cm, højde i “ft”.
• Store udsving i samme kategori - f.eks. XS = 82 cm bryst, S = 94 cm bryst.

1 cm mellem hver størrelse giver ingen reel forskel - et tydeligt tegn på et generisk og upraktisk skema.

1. Ingen fiberindhold: Stoffet beskrives som “premium fabric” eller “soft blend” uden præcise procent-fordelinger.
2. Ingen plejeanvisninger: Du ser ikke de sædvanlige “30° skånevask, ingen tørretumbling”-ikoner, kun et vagt “let at rengøre”.
3. “Silk-like”, “cotton-feel” i produktteksten, men ingen klar oplysning om, at det reelt er polyester - et klassisk salgstrick.
4. Fravær af tekniske detaljer: Vægt i g/m², vævningstype (f.eks. twill, satin) og oprindelsesland er udeladt.

• Klik på “Detaljer” eller “Specifikationer”. Er der intet om materialer, så gå videre.
• Sammenlign måleskemaet med en velrenommeret butik - differencen bør max være 1-2 cm.
• Brug kommentarfeltet/anmeldelser: Klager flere over, at et L svarer til en XS? Drop købet.
• Lav en reverse image search på størrelseskemaet. Dukker nøjagtig samme grafik op på AliExpress, Temu eller Wish, er sandsynligheden for dropshipping høj.

Falder butikken igennem på både størrelser og materialeinformation, er det næsten altid bedre - og billigere i længden - at vælge en dansk eller EU-baseret shop med gennemsigtige data og ordentlig forbrugerbeskyttelse.

4) Urealistiske priser, evige udsalg og kunstige hastesignaler

Et af de tydeligste kendetegn ved en dropshipping-shop er, at prisen ser for god ud til at være sand - og at ”tilbuddet” tilsyneladende udløber hvert øjeblik. Mekanismerne er designet til at presse dig til et hurtigt køb, før du opdager den reelle (ofte meget lave) vareværdi.

Klassiske røde flag

• Kæmperabatter på 70-90 % - især på ”nye kollektioner”. Ingen dansk detail­handler kan lovligt køre så høje rabatter permanent.
• Nedtællingsure, der starter forfra hver gang du genindlæser siden.
• ”Kun 3 tilbage!” eller ”23 andre kigger på denne vare” - tal, der tilsyneladende aldrig rammer nul.
• Popup-anmeldelser som ”Maria fra Aalborg købte netop Large” - ofte auto­genereret fra et plug-in med tilfældige navne og byer.
• Evige kampagner: Black Friday, Spring Sale, Summer Blowout - hele året rundt.

Oppustede førpriser og smarte bundter

Mange shops viser en ”førpris”, der aldrig har været den reelle salgspris. Ifølge dansk pris­mærknings­lov skal førprisen have været gældende i minimum 30 dage - men dropshipping-shops holder sjældent den regel.

Sådan tjekker du prisen

1. Søg varen på AliExpress, Temu eller eBay. Matcher billedet? Sammenlign prisen.
2. Anvend en Wayback Machine-søgning for at se om ”førprisen” har eksisteret tidligere.
3. Tjek om nedtællingsuret fortsætter efter midnat eller genstarter ved refresh - et klart tegn på kunstig hast.
4. Undersøg handels­betingelserne: Er der en reel slutdato for kampagnen? Hvis ikke, bryder shoppen sandsynligvis markeds­førings­reglerne.

Et godt tommelfinger­princip er: Hvis rabatten virker helt urealistisk, er den det sandsynligvis også. Lad dig ikke lokke af flashy timers og vilde bundter - brug de få ekstra minutter det tager at prissammenligne, og spar både penge og irritation.

5) Tynd eller skjult virksomheds- og kontaktinformation

En af de hurtigste måder at afsløre, om en shop blot er endnu et dropshipping-eksperiment, er at se på dens virksomheds- og kontaktinformation. Seriøse danske webbutikker er forpligtet til at oplyse fuldt firmanavn, CVR-nummer samt fysisk adresse - typisk nederst i footer eller under “Kontakt”/“Handelsbetingelser”. Mangler oplysningerne, eller er de pakket væk i et PDF-dokument, bør alarmklokkerne ringe.

1. Fravær af CVR-nummer
   
   • Alle danske virksomheder med omsætning over 50.000 kr. om året skal registreres med et CVR-nummer. Står der blot “FashionHub ApS, København” uden nummer, er det enten hobby-level eller bevidst skjult.
   • Tjek Virk.dk: Indtast navnet - findes det ikke, er forretningen ikke registreret i Danmark.
2. Ingen dansk adresse eller telefon
   
   • Ser du kun en “international warehouse”-adresse i Hongkong eller en postboks i Storbritannien, drives shoppen sandsynligvis fra et kollegieværelse med Aliexpress som lager.
   • Et dansk telefonnummer (med +45) gør det lettere at håndhæve forbrugerrettigheder - et “skype-agtigt” +1-nummer eller intet nummer overhovedet gør det svært at spore ejeren.
3. Kun kontaktformular eller gratis mail
   
   • [email protected] eller [email protected] skriger amatørshop og manglende support-setup.
   • Se efter domænebaserede mails ([email protected]) og gerne flere kontaktmuligheder: chat, telefon og fysisk adresse.
4. Et luftigt “Om os”-afsnit
   
   • Tekster à la “Vi er et passioneret team af fashionistas…” uden navne, billeder eller LinkedIn-profiler.
   • Ingen omtale i medier, ingen sociale kanaler med reel historik, ingen bekræftede samarbejdspartnere - alt tyder på kortsigtet dropship-setup.

Hurtig tjekliste

Kan du ikke finde klare ejerforhold, bør du overveje, hvor meget besvær en eventuel retur, reklamation eller datalæk kan give dig. Hvis afsenderen er skjult, er det ofte også kundeservicen.

6) Checkout, betalingsmetoder og tvivlsomme sikkerhedsbadges

Når du når til indkøbskurven og betalingsvinduet, kan du ofte afsløre, om webshoppen reelt sender fra et dansk lager - eller blot bestiller fra en kinesisk grossist.

1. Begrænsede og upræcise betalingsløsninger
   Red flag: Du kan kun betale med PayPal eller et “kortgebyr-befriet” gateway-navn, du aldrig har hørt om. Dankort, MobilePay og almindelige bankoverførsler er fraværende. Seriøse danske webshops har typisk PCI-DSS-godkendte løsninger som Nets, QuickPay, MobilePay Online eller Klarna.
2. Sikkerhedsbadges i overdrevne mængder
   De klassiske lås-ikoner, “McAfee Secure”, “Norton Secured”, “100 % Safe Checkout” og animated GIF-badges er som regel blot indsat som billeder. Klikker du på dem, fører de ingen steder hen - eller til et dødt link. Ægte sikkerhedscertifikater er indlejret i selve betalingsvinduet, ikke smækket på som pynt.
3. Betalte add-ons i kurven
   Mange dropshipping-shops tilføjer Shipping Insurance, Package Protection eller lignende for et par kroner ekstra. Det lyder harmløst, men er ofte en måde at øge marginen på produkter med ekstremt lave engrospriser.
4. Handelsbetingelser, der halter efter dansk lovgivning
   Tjeklisten:
   • Står der, at du kun har 7 dages fortrydelsesret? I EU har du 14 dage som minimum.
   • Er “Return Policy” skrevet på engelsk, mens resten af siden er på dansk?
   • Mangler der oplysninger om CVR-nummer, fysisk adresse og e-mail (ikke blot en kontaktformular)?
5. Persondatapolitik kopieret fra USA
   Finder du formuleringer som “California Consumer Privacy Act” eller henvisninger til “State of Delaware”, er politikken sandsynligvis kopieret fra en amerikansk skabelon og ikke tilpasset GDPR.

Hurtigt hack: Åbn udviklerværktøjet i din browser (Ctrl + Shift + I eller Cmd + Opt + I) og søg efter ordet “shopify” eller “aliexpress” i koden. Finder du det, er chancen for dropshipping markant højere.

Er du i tvivl, så betal altid med et kort udstedt af en dansk bank. Så er du dækket af indsigelsesretten, hvis pakken aldrig dukker op - eller hvis returprocessen viser sig at være mere end besværlig.

7) Social proof og digitale spor, der ikke stemmer

Et gennemskueligt brand efterlader digitale fodspor. Når sporene er sparsomme, eller når de virker for gode til at være sande, er det ofte fordi webshoppen er bygget op omkring et dropshipping-setup, der kun skal eksistere længe nok til at tjene hurtige penge. Her er de vigtigste ting at kigge efter:

1. Nyt domæne og manglende historik
   
   • Slå domænet op på Whois eller DK Hostmaster. Er det registreret inden for de seneste 12-18 måneder, er risikoen for dropshipping markant højere.
   • Tjek Wayback Machine for ældre versioner af siden. Er der ingen, eller ændrer brandet pludseligt navn/identitet, er det et rødt flag.
2. Trustpilot & andre anmeldelser, der stikker ud
   
   • Kun få anmeldelser - eller pludselige spurter af enslydende 5-stjernede ratings - indikerer ofte indkøbte eller “incentiverede” anmeldelser.
   • Ekstreme udsving (kun 1-stjerne og 5-stjerner, ingen midterfelt) tyder på, at ægte kunder har dårlige oplevelser, mens webshoppen forsøger at balancere med falske topanmeldelser.
3. Købt engagement på sociale medier
   
   • Profiler med 100 000+ følgere, men kun et par måneder gamle opslag, eller omvendt: få opslag, men tusindvis af “likes”. Kig efter gentagne emoji-kommentarer fra udenlandske profiler - typisk købt.
   • Mange shares/kommentarer på konkurrencer, men lav interaktion på almindelige posts - klassisk tegn på engagement-farms.
4. Stockfotos forklædt som kundebilleder
   
   • Ser de ”ægte” kunde-uploads alt for polerede ud? Lav en omvendt billedsøgning (Google Image Search eller Tineye). Dukker billedet op på Shutterstock eller andre webshops, er det højst sandsynligt et stockfoto.
   • Manglende variation i baggrunde, personer eller lys­forhold - ofte samme model og posering på alle “kunde”-billeder.
5. Sammenlign med AliExpress, Temu & lignende markedspladser
   
   • Kopier produktnavnet eller brug omvendt billedsøgning. Finder du identiske billeder til priser, der er 50-80 % lavere på kinesiske markedspladser, er chancen for dropshipping nær 100 %.
   • Tjek også leverings- og størrelsesoplysninger: Matcher de præcis dem, du ser på AliExpress, er webshoppen sandsynligvis blot et mellemled.

Hurtig tjekliste:

Kan du sætte hak ved flere af ovenstående punkter, er chancen stor for, at du har fat i en dropshipping-tøjshop. Overvej et køb ét sted, hvor levering, returproces og kundeservice er gennemskuelige - og hvor billederne rent faktisk viser rigtige kunder i rigtigt dansk vejr.